1. Fase - Du erkender og forbereder dig. 

● Du har gennem noget tid erkendt, at det snart er tid til at sige farvel til dit elskede kæledyr. En - for de fleste mennesker - meget svær og tung beslutning, der er forbundet med stor sorg. I har formentlig været sammen i mange år, og han/ hun har været en stor og vigtig del af dit liv. Og hvornår er

det rigtige tidspunkt? En ting er de fysiske skavanker, alderdomstegn og sygdomme. En anden ting er det sjælelige, som handler om hvornår sjælen er klar til at forlade kroppen og vende hjem, hvor den hører til. Jeg tilbyder dig vejledning, hvis du er i tvivl om det er det rette tidspunkt at få aflivet dit kæledyr. Jeg stiller ind på dit dyr clairvoyant. Jeg kan og vil ikke tage beslutningen for dig - den er din. Men jeg kan vejlede dig, udfra hvad jeg ser, hører og mærker. Jeg synes det er meget ansvarsfuldt og med respekt og værdighed for vores kæledyr, at vi giver slip på dem og tager afsked, mens dyret stadig har sin værdighed i behold. Det er en beslutning truffet i kærlighed til dyret - og en hengiven måde at sige TAK til dit dyr på, fordi det har været en stor del af dit liv og givet dig sin uforbeholdne kærlighed. 

2. Fase - Beslutningen er taget. 

● Hvis det er muligt, vil jeg altid anbefale dig at få dit kæledyr aflivet hjemme. Der er dyret i trygge og vante omgivelser - og det hele kan foregå så stressfrit og stille og roligt som muligt, for både dit kæledyr og dig. I forbindelse med en aflivning, kan det være gavnligt at hjælpe sjælen hjem, hvor den hører til. Det tilbyder jeg at hjælpe med. Nogle holistiske dyrlæger anerkender, at sjælen skal have tid til at finde hjem. Hvis du selv skal begrave dit kæledyr, vil de derfor anbefale dig at vente lidt. Og hvis dit kæledyr skal kremeres, vil dyrlægen tage højde for, at sjælen lige skal have lov til "at falde til ro". 

3. Fase - Sorgen / Tiden efter. 

● Jeg ved hvordan det er at miste sit elskede kæledyr - for jeg har selv prøvet det. I min sorg følte jeg, at mine allernærmeste - og de mennesker, som jeg normalt taler med, når jeg er ked af det - ikke rigtig forstod mig. Så jeg følte mig meget alene. Lige meget hvordan omstændighederne er, så skal du ikke undervurdere den sorg, som du kan føle, når du mister dit kæledyr. Det er en sorg, som nogle mennesker ikke forstår - og derfor kan man føle sig meget alene med den. Ikke desto mindre er det en sorg, som kan sidestilles med andre former for sorg. Og som jeg tager ligeså alvorligt! Har du mistet dit kæledyr? Mangler du nogen at tale med om din sorg? Oplever du at folk omkring dig ikke rigtig forstår dig? Har du en fornemmelse af, at de tænker "jamen det var jo bare en kat/ hund"?

I vores savn og sorg kan vi komme til at gå og gruble over, om der var noget vi kunne have gjort anderledes for vores elskede kæledyr, mens de levede - og i forbindelse med deres død. Og i nogle tilfælde kan vi få dårlig samvittighed. Sådan behøver det ikke at være - det kan der gøres noget ved! Går du og tænker på om der var noget, du kunne have gjort anderledes i forbindelse med dit kæledyrs død? Har du dårlig samvittighed eller føler du skyld? Er du i tvivl om dit kæledyrs sjæl er kommet "hjem"? Har du behov for at komme i kontakt med dit afdøde kæledyr? Hvis du mangler nogen at tale med, som har forståelse for det - eller hvis du sidder fast i din sorg.